Med den placering, foreninger har i samfundet, og med den stadig mere kritiske og bevidste forholden medlemmer og befolkningen har til disse, er der behov for at sætte fokus på professionel foreningsledelse – altså foreninger set i en governance-optik. Vi har i flere år beskæftiget os med god selskabsledelse – eller corporate governance – forstået som ”the system by which companies are directed and controlled”. Som pendant hertil kan vi tale om god foreningsledelse som ”the system by which association are directed and controlled”.
I en governance-optik må der tages afsæt i foreningens særlige karakter:
- Små, spredte medlemmer
- Medlemmer med forskellige forudsætninger, men med samme ”behov”
- Mangel på ejerskab og økonomiske interesser i foreningen
- Lav nytteværdi af brugerrolle og synlighed i ”samhandelen”
- Et stort folkevalgt system
- Uklarhed om ledelsesincitamenter.
Derfor bliver professionel foreningsledelse en meget vigtig disciplin.
Foreningsledelse handler om de overordnede rammer for styring og kontrol af en forening. Dvs. foreningsledelse handler mere konkret om en række redskaber, der grundlæggende skal sikre, at ledelsen af foreningen altid handler effektivt og i overensstemmelse med medlemmernes interesser. Det omfatter bl.a. foreningens målsætning og strategi/vision, lønsystemer, incitamentsordninger, nøgle- og måltal, finansiering af foreningens aktiviteter, bestyrelsens sammensætning og arbejde, valg til de folkevalgte organer, informationspolitikker samt medlemmernes indflydelse.
Foreningsledelse bliver dermed primært et spørgsmål om udvikling af de redskaber i ”værktøjskassen”, der sikrer, at medlemmernes interesser bliver varetaget aktivt og bedst muligt. Det betyder også, at aktive medlemmer ikke er en selvstændig målsætning i foreningsledelse. I stedet skal man i højere grad tænke i en ”medlemshånd” (pendant til ejerhånd) i form af primært bestyrelsen. Dens arbejde er et meget væsentligt redskab (for medlemmerne) til at sikre medlemmernes (aktive) interessevaretagelse.
Bestyrelsen er således medlemmernes (ikke ledelsens) forlængede hånd, og i denne sammenhæng er bestyrelsens sammensætning, kompetencer, opgaver og ansvar væsentlige elementer, der løbende skal udvikles og ajourføres til nye krav og tendenser.
Foreningsledelse handler med andre ord ikke om ledelse, men om rammerne for ledelse. Derfor er det også afgørende at være opmærksom på, at foreningsledelse er bestyrelsens anliggende og ansvar – ikke ledelsens. Selvom foreningsledelse ikke handler om ledelse i traditionel forstand, er det meget centralt til forståelse af mulighederne i foreningsledelse, at ledelse gør en betydelig forskel på foreningens ”konkurrencedygtighed” og dens evne til at varetage medlemmernes interesser bedst muligt. Og i den forbindelse kan bestyrelsen gennem rammerne for ledelse, og for ledelsens handlinger, være med til at fastholde og udvikle den bedst mulige ledelse til gavn for medlemmer og forening.