Pluss
Leadership har i samarbejde med Epinion for Kulturministeriet gennemført en
undersøgelse af danskernes kulturvaner. Danmark har gennemført
kulturvaneundersøgelser gennem næsten 50 år, hvilket er temmelig enestående i
international sammenhæng.
Kulturvaneundersøgelsen giver os et aktuelt og interessant
indblik i danskernes vaner og prioriteringer. 2012udgaven indeholder rigtig
mange interessante resultater – både på brudte vaner siden den seneste
undersøgelse i 2004, og vaner som synes konstante. Nye digitale medier og
apparater – internettet, smartphones, computerspil/digitale spil mv. – har skabt
nye former for forbrug. Men samtidig er den overordnede tendens, at de
traditionelle kulturområder som opera, ballet, skuespil, musical, klassisk
koncert og kunstmuseer holder stand. Og der er overordnet set sket en stigning
i danskernes kulturforbrug fra 2004-2012.
Der
er grundlæggende tale om en massiv udvikling på kulturområdet, som vi også har
måttettilpasse undersøgelsesformatet til.Men resultaterne kan fortsat
sammenlignes med de seks tidligere kulturvaneundersøgelser, hvilket giver et
unikt historisk blik på danskernes vaner og prioriteringer.Der
er ud fra undersøgelsen således nok at tage fat i og lade sig inspirere af, når
kulturinstitutioners ledelse samt landets politikere i de kommende år skal
lægge politiker og strategier for kulturudviklingen.
Desværre er debatten blevet afsporet af, at lektor Stig Jarl på Teatervidenskab, Københavns
Universitet, har rejst en kritik af kulturvaneundersøgelsens teaterdel. Stig
Jarl baserer sin kritik på en sammenstilling af to typer data, der faktisk ikke
kan sammenlignes. Nemlig indberetninger til Danmarks Statistik fra en række teatre,
og så kulturvaneundersøgelsen, der spørger danskerne, hvorvidt de har set
teater og scenekunst inden for de seneste år – uanset hvor de har set det. Det
giver to meget forskellige tal, og det får lektoren til at konkludere, at
danskerne lyver. Selvom vi fra konsulentfirmaerne ihærdigt har forsøgte at
berige diverse medier med fakta om sammenhængene, har enkelte journalister og
medier alligevel lænet sig op ad Stig Jarls postulater. Dermed har tvivlen om
kulturvaneundersøgelsen og danskernes troværdig, når det drejer sig om deres
forbrug af scenekunst, fået lov til at stjæle overskrifterne og sætte
dagsordenen i et par uger. Lige indtil indeværende uge, hvor der synes at være
opstået en generel forståelse for og anerkendelse af vores metoder i
undersøgelsen. Det er vi selvfølgelig glade for, selvom vi aldrig har tvivlet
på vores faglige fundament. Nu rettes kritikken så mod Danmarks Statistik. Man
får lyst til at spørge sig selv, hvornår blikket også bliver rettet mod de forskere,
der på et noget løst grundlag, for at sige det mildt, afsporer den offentlige
debat!
Nu er
debatten om danskerne kulturvaner som følge af ovenstående kommet til at handle
meget om teaterområdet. Men undersøgelsen omfatter også områder som musik,
film, museer, biblioteker, bøger, sport og motion, kommercielle attraktioner,
folkeoplysninger, frivilligt arbejde, computerspil, TV mv. Jeg vil opfordre alle
til at læse den, og lad os så få en debat om kultur i stedet for metoder.
Bogen kan
købes hos www.Schultzboghandel.dk – i almindelig bogform eller samme
sted som e-bog. Herudover kan den downloades fra Kulturministeriets hjemmeside,
sammen med metodebilag og tabelrapporter.