Vi ved, at Danmarks muligheder i den internationale
konkurrence og arbejdsdeling er relateret til, at vi kan være i front med
hensyn til kreativitet og innovation. Vores primære råstof er viden. Det gælder
også der, hvor et fysisk materiale eller et råstof, som f.eks.
landbrugsprodukter, tegner produktet. Her er vi nødt til bedre end andre at
koble produktet med viden om kundebehov, udvikling, design, produktion,
markedsføring, logistik mv. for at kunne konkurrere.
Innovationsguruen Steve Ciesinski fra Stanford University proklamerer:
”I løbet af de næste 15 år vil halvdelen af samfundets indtægter kommer fra
produkter, som endnu ikke er opfundet. De vil være baseret på behov, som endnu
ikke er kendte, og lavet af materialer, som endnu ikke findes”. Det er ikke så
sært, at regeringen barsler med en innovationsstrategi.
Er det et bestyrelsesanliggende at fokusere på innovation?
Ja, hvis man accepterer præmissen, at det er strategisk vigtigt for
virksomheden eller organisationen at være innovativ, så er det jo pr.
definition et bestyrelsesanliggende. Ligesom bestyrelsen vil interessere sig
for, om man har tilfredse kunder og medarbejdere. Og spørgsmålet er, om vi på
samme måde som der i de senere år er udviklet værktøjer til at identificere og
følge op på virksomhedens strategiske risici, også begynder at få brug for
værktøjer til at identificere og følge op på virksomhedens innovationsevne – om
så at sige få italesat innovation i bestyrelseslokalet?
Man kan så stille sig det spørgsmål, om offentlige
institutioner og virksomheder skal være ligeså kreative og innovative som
virksomheder, der befinder sig på rene markedsmæssige vilkår. Ja, det skal de,
vil jeg påstå. Men rammerne inden for hvilke de kan udfolde deres kreativitet
vil altid være mere snævre end i en ren privat virksomhed. De kan ikke med
offentlige penge gøre lige hvad de måtte ønske, og forskellige nye tiltag og
ændringer i strukturer mv. vil altid skulle under ligges en form for
samfundsmæssig kontrol af hensyn til ligeværdighed, kvalitetsgaranti og
forsyning af hele samfundet med de ydelser, som institutionerne skal levere.
Men inden for disse rammer er der i dag mere end nogensinde brug for at få sat
innovation på dagsorden i offentlige virksomheder og institutioner. Tænk blot
på udfordringerne i erhvervsskolesektoren med at tiltrække og fastholde de unge
i erhvervsuddannelserne. Her er der i høj grad brug for at tænke innovativt med
hensyn til brobygning mellem forskellige uddannelsesniveauer og –retninger samt
pædagogiske metoder. Eller i museumssektoren, hvor den nye institutionsstruktur
og konkurrencen om borgernes opmærksomhed og engagement kalder på radikal
nytænkning med hensyn til fagfaglig organisering og anvendelse af nye
formidlingsmedier. Forsyningssektoren er et tredje område, som vil undergå
radikale forandringer de kommende år, både strukturelt og teknologisk. Derfor
bør innovation have bestyrelsernes opmærksomhed.
I en situation, hvor
innovation er blevet den centrale kilde til konkurrencekraft og overlevelse, må
bestyrelser interesse sig for, om ledere og medarbejdere i organisationen
mestre de processer, som skaber innovationen. For et par år siden tog Innovationsrådet
denne udfordring op og nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle komme med et
gennemtænkt og sammenhængende bud på hvad god ledelsesskik burde indeholde i
forhold til emnet innovation. En Innovation Governance om man vil. Jeg vil her fremhæve et uddrag af arbejdsgruppens anbefalinger, som kunne give god mening at få sat på offentlige bestyrelsers dagsorden:
·
Fastsæt et mål for hvor stor en del af
virksomhedens omsætning, der skal komme fra nye produkter og nye koncepter, og
gør det til et fælles succeskriterium.
·
Skab en kobling imellem den overordnede
strategi, vision og innovationsindsatsen i virksomheden.
·
Kortlæg virksomhedens innovationsressourcer og
innovationsindsats, mål resultaterne år for år, sammenlign med andre og redegør
for udviklingen internt såvel som eksternt.
·
Formuler en innovationsstrategi, diskuter den
jævnligt på bestyrelsesmøder og kommuniker den ud til alle medarbejdere.
·
Vis synligt for alle medarbejdere, at innovation
og kreativitet har betydning og bliver værdsat.
·
Skab en kultur, hvor der er plads til
eksperimenter.
·
Skab en innovativ kultur blandt alle
medarbejderne.
Hvordan man så lige bliver innovativ i praksis, er en anden
sag. Men at man ikke har svaret i udgangspunktet er selvfølgelig ikke et
argument for ikke at stille spørgsmålet. Bestyrelserne kan gennem fokus på innovation
og ved at stille de brændende spørgsmål sætte nødvendige innovationsprocesser i
gang i offentlige virksomheder og institutioner.