Udvikling og
professionalisering af bestyrelsesarbejdet er en løbende proces. At sætte det
rigtige hold, at definere den rigtige dagsorden, at foretage opfølgning på
beslutninger og risici, at gennemføre meningsfulde bestyrelsesevalueringer, at
ajourføre forretningsorden og andre centrale bestyrelsesdokumenter etc. er
noget, som enhver bestyrelse arbejder med i større eller mindre omfang afhængig
af den konkrete situation og bestyrelsens modenhed. Således også i 2013.
Jeg er sikker
på, at især tendensen i offentlige bestyrelser med at gennemføre systematiske
evalueringer af deres arbejde samt tilbøjeligheden til at anlægge et
kompetenceperspektiv på bestyrelsessammensætningen vil accelerere i 2013.
Herudover
vil jeg vove at udpege to centrale områder, som vil tiltrække sig ekstraordinær
opmærksomhed fra offentlige bestyrelser i 2013. Det ene område handler på fokus
på ejerskabet. Det andet område handler om de afgørende beslutninger, som mange
offentlige bestyrelser står i, når de skal positionere deres institution i den
strukturudvikling, som finder sted i alle de delsektorer, hvor offentlige
bestyrelser fungerer som øverste ledelsesorgan.
Præcisering af godt og aktivt ejerskab
vinder frem
Udvikling af
og bevidstgørelsen om ejerrollen samt afstemning mellem den offentlige ejer og
bestyrelsen om hensigten og retningen med institutionen eller virksomhed vil
stå højt på dagsordenen i 2013.
I 2011
gennemførte en Dagens Dagsorden en undersøgelse af kommunernes forvaltning af
deres ejerskab i forhold til selvejende institutioner og kommunale virksomheder
(Dagens Dagsorden, 04, juni 2011). Undersøgelsen viste, at ca. en tredjedel af
kommunerne havde vedtaget en ejerstrategi for deres forvaltning af opgaver, som
er udlagt til institutioner med egen bestyrelse. En del gav fortalte, at de
overvejede at gå i gang med formulering af en kommunal ejerstrategi. Vi har
gennem 2012 og med indgangen til det nye år set flere kommuner tage dette tema
op. I diverse evalueringer af de politiske strukturer, som en del kommuner har
iværksat forud for det kommende kommunalvalg, fylder spørgsmålet om byrådets
relation til selvejende institutioner og (fælles)kommunale virksomheder rigtig
meget. Herunder om politikere skal være
repræsenteret i decentrale bestyrelser af enheder, der er afhængige af
kommunalt tilskud.
Bjarne Corydon har sat tommelskruerne på de
statslige selskaber
Rigsrevisionen
med deres rapport om Dong Energy i den grad sat spørgsmålet om staten som ejer
på dagsordenen. I rapporten hedder det om Finansministeriets ageren som ejer:
”Rigsrevisionen finder, at ministeriet … ikke levede op til de forventninger,
der er til den aktive statslige ejerrolle, henset til de omfattende
investeringer, selskabet foretog, og givet de risici, selskabet dermed løb på
ejerens vegne”. Det er klar tale, som finansminister Bjarne Corydon har fulgt
op med at sætte tommelskruer på statens selskaber. ”Vi har et ansvar som ejer
ved at udvise aktivt ejerskab. Det vil blive gjort politisk gældende til enhver
tid.”, udtaler han til Børsen den 11. februar 2013. Og fortsætter: ”Det handler
meget om forventningsafstemning mellem staten som ejer og bestyrelserne.
Bestyrelserne skal vide, hvad det egentlig er, vi gerne vil have, at de gør. Og
modsat: Hvis vi har defineret det, så kan vi også være nogenlunde trygge ved,
at det faktisk også er det, bestyrelsen gør”.
En
bestyrelse kan vanskeligt fungere, hvis ikke ejeren ved, hvad han vil med sin
virksomhed, eller hvis der ikke er etableret de fora og rutiner, der sikrer en
strategisk dialog mellem bestyrelsesformanden og ejeren. Så aktivt ejerskab er vigtigt, men ikke
nok. Det skal også være et godt
ejerskab i den forstand, at ejeren lægger det sunde pres på institutionen på en
måde, så der er rum til decentral ledelse af en bestyrelse og en direktion i
forening.
Nu har
finansministeren spillet bolden op. Mon ikke den følges op af Ministeriet for
Børn og Unge, Uddannelsesministeriet og Kulturministeriet, som er de tre
ministerier med flest selvejende institutioner, så vi bredt får ejerskab sat på
dagsordenen i 2013?
Flere fusioner og samarbejder på vej
Inden for uddannelses-, kultur- og forsyningssektoren er der ganske markante bevægelser i gang, som indebærer, at vi inden for alle tre områder vil se et helt andet institutionslandskab end det vi kender i dag. Jeg tror, at strukturudviklingen vil nå et nyt højdepunkt i 2013. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne har sonderet terrænet for samarbejde og fusioner gennem flere år. Den øgede konkurrence om elever og stadige udfordringer med at leve op til de uddannelsespolitiske målsætninger vil formentlig motivere flere institutioner til at søge samarbejde og fusion med andre. I kultursektoren foregår der især i museumsverdenen en række fusioner, som er fremtvunget af den nye museumslovs krav om højere kvalitet samt mere professionel ledelse og organisering. I forsyningssektoren er selskabs- og virksomhedsgørelsen for alvor ved at slå igennem, og det er forventeligt, at flere af de svageste og de stærkeste aktører vil søge mod samarbejde og konsolidering i branchen. Denne proces kan også nå et nyt højdepunkt i 2013.
Bestyrelserne skal tage teten i
strukturudviklingen
Stillingtagen
til forpligtende samarbejde, etablering af driftsfælleskaber af forskellig
karakter samt egentlig fusion med andre enheder er i sagens natur
bestyrelsesanliggender. Mange
interessenter forsøger at påvirke udfaldet. Men i sidste ende er det bestyrelserne,
der sidder med den endelige beslutning. De relevante ministerier og kommuner,
som de selvejende institutioner hører under, forsøger at lægge en ring af
styring, kontrol og incitamenter omkring institutionerne, men de er relativt
varsomme med at melde ønskerne om en bestemt struktur for bastant ud. Både for
at respektere armlængdeprincippet og selvejet, men sandsynligvis også fordi,
der ikke er tydelig bevis for, at en bestemt struktur i alle forhold er bedre
andre. Institutionsstrukturer må udvikles ud fra de lokale forudsætninger og
behov.
De
fremtidige vindere i denne positioneringskamp vil være de institutioner og
virksomheder, hvor bestyrelsen sammen med ledelsen finder den rigtige timing og
handler proaktivt med baggrund i en vision og strategi for, ikke blot deres
egen enhed, men også en vision for hvilken positiv forskel, de kan gøre for
samfundet og brugerne/kunderne i et større perspektiv, hvis kræfterne lægges
sammen.
Det bliver nogle
spændende og afgørende strategiseminarer, der mange steder skal afvikles i
løbet af det kommende år.
Opslag
