Tillidsbaseret ledelse

Søren Jagd, associate professor fra RUC, har i et par artikler (bl.a. i Ledelse og Erhvervsøkonomi, september 2009) sat fokus på tillidsbaseret ledelse, og har kaldt det en ny udfordring for ledere. Han konstaterer, at tillid i stigende grad bliver fremhævet som et vigtigt ledelsesværktøj i nyere udenlandsk ledelseslitteratur, men endnu ikke er diskuteret særligt indgående i Danmark. Det kan man jo så undre sig over. Ligesom det er interessant, at tillidsbaseret ledelse bliver italesat i en tid, hvor der i forlængelse af finanskrisen, og den generelle betoning af virksomhedernes samfundsmæssige ansvar, overordnet set fra samfundets side bliver udøvet mere kontrol med inden for hvilke rammer, at lederne skal handle. Et interessant paradoks. Kan lederne i forhold til medarbejderne praktisere tillidsbaseret ledelse, samtidig med at vi gennem governance-mekanismer skærper rammerne for ledelse i mistillid til, at de handler i interessenternes interesser?

Jeg synes personligt, at tillidsbaseret ledelse som ledelsesværktøj – uanset hvor indlysende det forekommer – er en meget relevant paradigmemæssig og retorisk nyskabelse i ledelseslitteraturen. Det har slægtskab til værdibaseret ledelse, anerkendende kommunikation og –ledelse, men er efter min mening en tand dybere funderet i noget eksistentielt etisk. I vidensbaserede, kreative organisationer, hvor kompetente og motiverede medarbejdere repræsenterer værdien, er der ikke noget alternativ til tillidsbaseret ledelse, hvis man vil have medarbejderne til at toppræstere. Og når tillid mangler, fører det erfaringsmæssigt til en række negative effekter for organisationen: større omkostninger, lavere produktivitet, lavere effektivitet, lavere engagement og moral, faldende kundetilfredshed, begrænsning af innovationsevne og risikovillighed etc. Ronald Reagans tidligere rådgiver, professor Francis Fukuyama gør også op med stive systemer og stejle hierarkier. Tillid fungerer som en slags smørelse, udtaler han til JP den 4. november 2009. Tillid løsner op for information, idéer og innovation, og det sænker transaktionsomkostninger. Derfor er det også naturligt, at man nu er begyndt at tale om en tillidsreform i Danmark som led i en afbureaukratisering af den offentlige sektor.

Der knytter sig en lang række udfordringer og dilemmaer til tillidsbaseret ledelse. Det skal dog ikke få os til at forkaste ledelsesværktøjet. Vi skal derimod tage diskussionerne om disse udfordringer og dilemmaer op med henblik på at blive klogere og understøtte udbredelse af tillidsbaseret ledelse. Nogle af de forhold, som der bør kastes lys på, og som jeg gerne vil lægge op til en debat om, er bl.a.

• Hvordan kan lederen udvikle sin tillidsværdighed, for det er en forudsætning for at kunne praktisere tillidsbaseret ledelse?
• Kan lederen arbejde med sin personlighed med henblik på at udvikle personlig integritet, autensitet etc.?
• Hvordan skaber man redskaber og rammer for en tillidsbaseret organisation?
• Hvordan sikrer man med tillidsbaseret ledelse den bedste kvalitet i opgaveløsninger?
• Kan der praktiseres en form for monitorering i tillidsbaserede organisationer?
• Kan tillidsbaseret ledelse og regler understøtte hinanden i respekt for forskellige medarbejdertyper?
• Hvordan hænger mulighederne for at praktisere tillidsbaseret ledelse sammen med de overordnede rammer for ledelse i organisationen?

Det offentlige som ejer

Der er en tendens til, at flere og flere samfundsmæssige opgaver løses af selvejende institutioner, fondslignende konstruktioner, statslige aktieselskaber eller fælleskommunale selskaber. Vi ser modellen praktiseret i universitetsverdenen, ved styring af ungdomsuddannelserne, i forbindelse med kommunernes og regionernes engagement i erhvervsinstitutioner, turistorganisationer og kulturinstitutioner, forsyningsvirksomheder mv.

Dette medfører, at den offentlige sektor får udfordringer vedrørende governance-strukturer, det vil sige samspillet mellem ejeren, bestyrelsen og daglige ledelse, som har mange parallelle til private aktieselskaber. Den private sektor har igennem de sidste 8-10 år beskæftiget sig med problemstillingen inden for begreber som corporate governance eller ”god selskabsledelse”. I den offentlige sektor er også en begyndende fokus på området. Men initiativerne her er enten målrettet bestyrelsesarbejdet i selvejende institutioner, f.eks. University Governance, kodeks for godt bestyrelsesarbejde i selvejende uddannelsesinstitutioner, kodes for godt bestyrelsesarbejde i forbindelse med kulturprojekter etc., eller den ansatte ledelse i form af kodeks for god offentlig topledelse, udviklet af Forum for Offentlig Topledelse. Der savnes et helhedsorienteret perspektiv, hvor der er fokus på udøvelse af god skik i alle governance-relationer mellem ejeren (det offentlige), bestyrelsen, ledelsen og driften. Der er især behov for at fokusere nærmere på det offentlige som ejer.

Når politikerne vælger at lade vise opgaver og samfundsmæssige funktioner varetage af selvejende institutioner – uden for den traditionelle hierarkiske struktur – er det naturligvis fordi, at det vurderes, at det er den organisationsform, der bedst understøtter kvalitet, effektivitet og udvikling. Det er jeg enig i. Men det betyder jo ikke, at politikerne og deres embedsmænd mister interessen for det pågældende område. Her ser vi så desværre en stor usikkerhed og uprofessionalisme i, hvordan de bedst sikrer de samfundsmæssige interesser varetaget i de selvejende institutioner. Der ses alt for mange eksempler på, at bestyrelsessammensætningen i selvejende institutioner er mere politisk betinget end kompetencemæssig betinget, at embedsmændene i forvaltningerne ikke kan finde deres ståsted i forhold til selvejende institutioner, at de traditionelle bureaukratiske styringsredskaber opretholdes, at der ikke foregår en fremadrettet dialog mellem ejeren (politikerne) og bestyrelserne om institutionens udvikling etc. Med den konsekvens, at mange institutionsbestyrelsesmedlemmer enten ”stemmer med fødderne” eller vender sig mod ejeren, i stedet for at være ejerens forlængede arm i forhold til varetagelse af de samfundsmæssige interesser.

Skal vi fortsætte ad sporet med brug af selvejende institutioner til løsning af samfundsmæssige opgaver, og det mener jeg vi skal, har vi meget brug for at få en debat i gang omkring godt ejerskabs-adfærd i relation til disse.

Velkommen

På denne blog vil jeg kommentere nogle af de udfordringer og diskussioner, som optager mig i mit daglige arbejde med strategi og ledelse. Det vil være diskussioner, som rækker ind over det samfundsmæssige, det organisatoriske og det individuelle ud fra en fundamental interesse i, hvordan der skal skabes udvikling og forandringer, der gør organisationer og virksomheder til et bedre sted at være – såvel forretningsmæssigt som menneskeligt.

Jeg vil gerne dele mine erfaringer og synspunkter med jer, der måtte have interesse i at læse om dem. Omvendt indbyder jeg også jer til at gå i dialog med mig og hinanden.