Tillidsbaseret ledelse

Søren Jagd, associate professor fra RUC, har i et par artikler (bl.a. i Ledelse og Erhvervsøkonomi, september 2009) sat fokus på tillidsbaseret ledelse, og har kaldt det en ny udfordring for ledere. Han konstaterer, at tillid i stigende grad bliver fremhævet som et vigtigt ledelsesværktøj i nyere udenlandsk ledelseslitteratur, men endnu ikke er diskuteret særligt indgående i Danmark. Det kan man jo så undre sig over. Ligesom det er interessant, at tillidsbaseret ledelse bliver italesat i en tid, hvor der i forlængelse af finanskrisen, og den generelle betoning af virksomhedernes samfundsmæssige ansvar, overordnet set fra samfundets side bliver udøvet mere kontrol med inden for hvilke rammer, at lederne skal handle. Et interessant paradoks. Kan lederne i forhold til medarbejderne praktisere tillidsbaseret ledelse, samtidig med at vi gennem governance-mekanismer skærper rammerne for ledelse i mistillid til, at de handler i interessenternes interesser?

Jeg synes personligt, at tillidsbaseret ledelse som ledelsesværktøj – uanset hvor indlysende det forekommer – er en meget relevant paradigmemæssig og retorisk nyskabelse i ledelseslitteraturen. Det har slægtskab til værdibaseret ledelse, anerkendende kommunikation og –ledelse, men er efter min mening en tand dybere funderet i noget eksistentielt etisk. I vidensbaserede, kreative organisationer, hvor kompetente og motiverede medarbejdere repræsenterer værdien, er der ikke noget alternativ til tillidsbaseret ledelse, hvis man vil have medarbejderne til at toppræstere. Og når tillid mangler, fører det erfaringsmæssigt til en række negative effekter for organisationen: større omkostninger, lavere produktivitet, lavere effektivitet, lavere engagement og moral, faldende kundetilfredshed, begrænsning af innovationsevne og risikovillighed etc. Ronald Reagans tidligere rådgiver, professor Francis Fukuyama gør også op med stive systemer og stejle hierarkier. Tillid fungerer som en slags smørelse, udtaler han til JP den 4. november 2009. Tillid løsner op for information, idéer og innovation, og det sænker transaktionsomkostninger. Derfor er det også naturligt, at man nu er begyndt at tale om en tillidsreform i Danmark som led i en afbureaukratisering af den offentlige sektor.

Der knytter sig en lang række udfordringer og dilemmaer til tillidsbaseret ledelse. Det skal dog ikke få os til at forkaste ledelsesværktøjet. Vi skal derimod tage diskussionerne om disse udfordringer og dilemmaer op med henblik på at blive klogere og understøtte udbredelse af tillidsbaseret ledelse. Nogle af de forhold, som der bør kastes lys på, og som jeg gerne vil lægge op til en debat om, er bl.a.

• Hvordan kan lederen udvikle sin tillidsværdighed, for det er en forudsætning for at kunne praktisere tillidsbaseret ledelse?
• Kan lederen arbejde med sin personlighed med henblik på at udvikle personlig integritet, autensitet etc.?
• Hvordan skaber man redskaber og rammer for en tillidsbaseret organisation?
• Hvordan sikrer man med tillidsbaseret ledelse den bedste kvalitet i opgaveløsninger?
• Kan der praktiseres en form for monitorering i tillidsbaserede organisationer?
• Kan tillidsbaseret ledelse og regler understøtte hinanden i respekt for forskellige medarbejdertyper?
• Hvordan hænger mulighederne for at praktisere tillidsbaseret ledelse sammen med de overordnede rammer for ledelse i organisationen?