Der er brug for et serviceeftersyn af governance-strukturen i kommunerne

Vi har netop afsluttet et kommunal- og regionsvalg med et usædvanligt og ret kulørt efterspil i mange af kommunerne i forbindelse med den efterfølgende konstituering. Det har ikke været lige kønt at iagttage. På den anden side har jeg nu heller aldrig kunnet forstå, at man altid samme aften eller nat skulle kunne være i stand til at finde den optimale konstituering. Der er brug for fremadrettet at aftale nogle andre spilleregler for konstitueringen. Spilleregler der giver plads til i store linjer at aftale det politiske og ledelsesmæssige grundlag for kommunen eller regionen for den kommende periode.

Men et endnu et større problem, som vi har brug for at få sat fokus på, er især kommunernes overordnede governance-struktur. Lokalpolitikere er underlagt en stadig større arbejdsmængde i forbindelse med kommunalbestyrelsesarbejdet, herunder også gennem deltagelse i diverse udvalg. Jeg kender ikke et nøjagtigt tal for, hvor mange timer en kommunalpolitiker i gennemsnit bruger på kommunalpolitisk relateret arbejde i løbet af en uge. Men det er mange, og det er stigende. Fra nogle af mine bekendte blandt kommunalpolitikere har jeg hørt om op til 20-30 timer ugentligt, afhængigt af hvor mange og hvor belastende udvalg, man er medlem af. Det er på den ene side beundringsværdigt, at nogen er i stand til at give så meget til et offentligt hverv, men samtidig også uholdbart. For det betyder, at man dårligt kan forene f.eks. en krævende karriere- eller lederstilling med et politisk engagement, og bl.a. derfor ser vi en overrepræsentation af kandidater over 55 år, som stiller op til kommunalbestyrelser.

I konsekvens af dels den stigende arbejdsmængde, dels den skæve alders- og erhvervsmæssige repræsentation i kommunalbestyrelser, har mange gennem årene argumenteret for, at den økonomiske kompensation for det politiske arbejde skal sættes op. Jeg tror, at vi skal gå en helt anden vej.

Arbejdsomfanget skal reduceres ved, at vi ændrer hele governance-strukturen i kommunerne: Kommunerne er i stigende grad driftsenheder, der skal levere velfærdsydelser inden for politiske og økonomiske rammer, der udstikkes fra Folketinget. Kommunalbestyrelsesarbejde kunne derfor med fordel nærme sig bestyrelsesarbejdet i andre virksomheder. Jeg siger udtrykkeligt nærme sig, for selvfølgelig vil der altid være forskel (det er der også f.eks. mellem aktieselskaber og andelsselskaber). Det demokratiske element giver f.eks. særlige vilkår, og det samme gør kravet om lighed for loven samt de store krav til transparens i beslutningsprocesser. Men der er ingen grund til, at kommunalbestyrelsesmedlemmer graver sig så langt ned i detaljer og enkeltsager, som det ofte sker. Denne operationelle involvering i enkeltsager medfører, at kommunalbestyrelsesarbejdet kræver så meget tid, at folk i den erhvervsaktive alder ikke har muligheder for at deltage. Derudover har det den konsekvens, at de kommunale ledere skal bruge så meget tid på politisk betjening, at de overvejende har fronten mod politikerne og ryggen til organisationen og medarbejdere.

Vi har i forlængelse af strukturreformen, samt i konsekvens af borgernes generelle demografiske og erhvervsmæssige udvikling, brug for at revurdere kommunalbestyrelsernes rolle og funktion, udvalgsstrukturen, grænsefladerne og samspillet mellem politikerne og de ansatte ledere, og i det hele taget ledelsesgrundlaget i kommunerne.. Pluss Leadership har til hensigt at udarbejde et debatoplæg om emnet og vil i den forbindelse gerne i dialog med nuværende og især tidligere borgmestre og kommunaldirektører. Har du kommentarer til denne problemstilling, eller er du interesseret i en nærmere dialog herom, hører vi gerne fra dig.