Kvinder i ledelse

Kvinder udgør under 5 % af toplederne i det private erhvervsliv. Iflg. rapporten ”Kvinder i bestyrelse” fra 2007 udgør kvinder 11,3 % af bestyrelsesmedlemmer i Danmark. Ved sidste kommunalvalg blev der valgt syv kvindelige borgmestre og 91 mandlige borgmestre. I 2008 udgjorde kvinder 47,5 % af arbejdsstyrken, og allerede i 1999 overhalede kvinder mændene i antal på de højere videregående uddannelser!

Nu vil jeg godt snart se, at en større del af de mest talentfulde kvinder tager, eller får tildelt, lederansvar i vores virksomheder, organisationer og samfundsinstitutioner. Ligesom jeg kun ønsker at se de mest talentfulde mænd på de centrale lederposter. For ledelse gør en forskel. Derfor skal det, uanset køn, være de mest talentfulde i ledelse, der tager ledelse.

De større virksomheder begynder nu at tage ansvaret på sig og underskriver Charteret for Ligestilling. Samtidig diskuteres spørgsmålet om kvoter for kvinder i bestyrelse lystigt. Ingen er rigtig glade for denne løsning i Danmark. Tvang passer ligesom ikke til vores mentalitet. Men der er stadig flere, der mener, at det er et nødvendigt skridt at tage, hvis der skal for alvor skal komme et gennembrud i form af flere kvinder i bestyrelser og topstillinger. Jeg kan godt følge synspunkter, men jeg tror alligevel, at vi skal et spadestik dybere, hvis vi skal finde robuste løsninger på kvindernes svage repræsentation i toplederstillinger.

Hvis vi for alvor skal udfordre dilemmaet i, at næsten halvdelen af Danmarks talentressourcer, på trods af deres aktive deltagelse i arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, holder sig væk fra, eller ikke drages ind i, topledelsesopgaverne, skal vi faktisk fokusere på ledelse og ledelsesinnovation, mere end på kvinder. Og det skal vi gøre ved systematisk at involvere talentfulde kvinder i udviklingen af nye ledelsesmodeller, der kan tackle fremtidens udfordringer. Det er på denne måde, vi for en periode skal foretage en positiv særbehandling.

Derfor har Pluss Leadership sammen med Unisex Progress taget initiativ til udviklingsprojektet: Future Leadership – Beyond Diversity. Mellem 50 og 100 kvinder fra 10-15 forskellige virksomheder og brancher inviteres til at være med i projektet, hvis formål er at

• Udvikle konkrete, brugbare modeller for fremtidens organisation og lederskab
• Løfte innovativt lederskab op på dagsordenen i Danmark
• Skabe rammer, der får kvinder til at vælge ledelse.

Når vi har valgt at invitere kvindelige ledere til at medvirke i projektet, er det ikke for at holde mændene ude. Vi vil derimod invitere kvinderne stærkt ind på ledelsesbanen, hvor mændene traditionelt har fyldt mest. Med Future Leadership giver vi en række kvindelige ledere chancen og muligheden for at strække ud og tænke stort – sammen og på tværs af sektorer og brancher.

Vi tror på, at vi gennem dette projekt både kan udvikle ledelseskvaliteten i virksomheder og organisationer, og ved specifikt at involvere kvinder i udviklingen af ledelsesmodeller samtidig skabe rammer, der får kvinder til at vælge ledelse.

Foreløbigt har Grundfos, Århus Kommune, ATP, COOP og Århus Universitet tilmeldt sig projektet, som løbes i gang i løbet af første halvdel af 2010.

Der er brug for et serviceeftersyn af governance-strukturen i kommunerne

Vi har netop afsluttet et kommunal- og regionsvalg med et usædvanligt og ret kulørt efterspil i mange af kommunerne i forbindelse med den efterfølgende konstituering. Det har ikke været lige kønt at iagttage. På den anden side har jeg nu heller aldrig kunnet forstå, at man altid samme aften eller nat skulle kunne være i stand til at finde den optimale konstituering. Der er brug for fremadrettet at aftale nogle andre spilleregler for konstitueringen. Spilleregler der giver plads til i store linjer at aftale det politiske og ledelsesmæssige grundlag for kommunen eller regionen for den kommende periode.

Men et endnu et større problem, som vi har brug for at få sat fokus på, er især kommunernes overordnede governance-struktur. Lokalpolitikere er underlagt en stadig større arbejdsmængde i forbindelse med kommunalbestyrelsesarbejdet, herunder også gennem deltagelse i diverse udvalg. Jeg kender ikke et nøjagtigt tal for, hvor mange timer en kommunalpolitiker i gennemsnit bruger på kommunalpolitisk relateret arbejde i løbet af en uge. Men det er mange, og det er stigende. Fra nogle af mine bekendte blandt kommunalpolitikere har jeg hørt om op til 20-30 timer ugentligt, afhængigt af hvor mange og hvor belastende udvalg, man er medlem af. Det er på den ene side beundringsværdigt, at nogen er i stand til at give så meget til et offentligt hverv, men samtidig også uholdbart. For det betyder, at man dårligt kan forene f.eks. en krævende karriere- eller lederstilling med et politisk engagement, og bl.a. derfor ser vi en overrepræsentation af kandidater over 55 år, som stiller op til kommunalbestyrelser.

I konsekvens af dels den stigende arbejdsmængde, dels den skæve alders- og erhvervsmæssige repræsentation i kommunalbestyrelser, har mange gennem årene argumenteret for, at den økonomiske kompensation for det politiske arbejde skal sættes op. Jeg tror, at vi skal gå en helt anden vej.

Arbejdsomfanget skal reduceres ved, at vi ændrer hele governance-strukturen i kommunerne: Kommunerne er i stigende grad driftsenheder, der skal levere velfærdsydelser inden for politiske og økonomiske rammer, der udstikkes fra Folketinget. Kommunalbestyrelsesarbejde kunne derfor med fordel nærme sig bestyrelsesarbejdet i andre virksomheder. Jeg siger udtrykkeligt nærme sig, for selvfølgelig vil der altid være forskel (det er der også f.eks. mellem aktieselskaber og andelsselskaber). Det demokratiske element giver f.eks. særlige vilkår, og det samme gør kravet om lighed for loven samt de store krav til transparens i beslutningsprocesser. Men der er ingen grund til, at kommunalbestyrelsesmedlemmer graver sig så langt ned i detaljer og enkeltsager, som det ofte sker. Denne operationelle involvering i enkeltsager medfører, at kommunalbestyrelsesarbejdet kræver så meget tid, at folk i den erhvervsaktive alder ikke har muligheder for at deltage. Derudover har det den konsekvens, at de kommunale ledere skal bruge så meget tid på politisk betjening, at de overvejende har fronten mod politikerne og ryggen til organisationen og medarbejdere.

Vi har i forlængelse af strukturreformen, samt i konsekvens af borgernes generelle demografiske og erhvervsmæssige udvikling, brug for at revurdere kommunalbestyrelsernes rolle og funktion, udvalgsstrukturen, grænsefladerne og samspillet mellem politikerne og de ansatte ledere, og i det hele taget ledelsesgrundlaget i kommunerne.. Pluss Leadership har til hensigt at udarbejde et debatoplæg om emnet og vil i den forbindelse gerne i dialog med nuværende og især tidligere borgmestre og kommunaldirektører. Har du kommentarer til denne problemstilling, eller er du interesseret i en nærmere dialog herom, hører vi gerne fra dig.