Fair honorering af offentlige bestyrelser

I Dagens Dagsorden, Tidsskrift for Offentlige Bestyrelser nr. 2, april 2011, præsenterede jeg følgende synspunkt vedrørende honorering af medlemmerne af offentlige bestyrelser:

En gennemgang af praksis med hensyn til honorering af offentlige bestyrelser viser, at området er præget af ret stor variation og vilkårlighed.

I honorering af offentlige bestyrelser er det vigtigt at finde den rigtige balance og i fastlæggelse af honorarniveauet tage højde for de særlige vilkår for offentlige virksomheder. På den ene side er det vigtig, at aflønningen er konkurrencedygtig i forhold til at kunne tiltrække og fastholde de bedste bestyrelsesmedlemmer. Og hvorfor skulle offentlige virksomheder have lavere ambitioner hvad det angår? På den anden side har skatteyderne berettigede krav på værdi af de offentlige ressourcer og en sikkerhed for, at skattekronerne ikke spildes på urimelige høje bestyrelseshonorarer til medlemmer, der ikke tilfører værdi, men kun lukrerer på andres indsats. Uden denne sikkerhed kan tilliden til den offentlige sektor ikke opretholdes. Åbenhed og gennemskuelighed er afgørende.

Derudover er mange selvejende institutioner så små, at de kun kan holdes oppe af ildsjælene og de, som har en mere eller mindre direkte udbytte af institutionen. Det gælder f.eks. det lokale museum, der holdes kørende af museumsforeninger, og som ikke har potentiale til at spille en rolle for andre end lokalbefolkningen. Eller den selvejende dagsinstitution, hvor forældrene er de primære interessenter og i hovedreglen sammensætter bestyrelsen. Her giver det mindre mening at honorere bestyrelsen. Man skal dog huske på, at også disse bestyrelser sidder med ansvaret.

Men for større institutioner bør der være en mere bevidst strategi for udbetaling af honorar og for størrelsen af den.

Bestyrelsen udgør en central ledelsesfunktion i selvejende institutioner og offentlige virksomheder. Bestyrelsen skal på samfundets vegne sikre, at institutionen eller virksomheden løser de opgaver, som den er sat i verden for, den skal bidrage med indsigt, ideer, ledelsessparring, netværk mv., og den sidder med det endelig ansvar for institutionens økonomi. Derfor bør medlemmer af bestyrelsen som hovedregel aflønnes med et vederlag, som afspejler det ansvar og de opgaver, som forventes den løfter, og dermed de kvalifikationskrav, der er påkrævet.

Jeg har meget sympati for de, der taler om bestyrelsesarbejde som borgerligt ombud, og at det skal bygge på passion og indfølt engagement i den pågældende institution. Passion og engagement skal altid være et kriterium for valg af bestyrelsesmedlem – det bør i øvrigt gælde for alle typer virksomheder, ligesom det ideelt set bør gælde for medarbejdere på alle niveauer i virksomhederne. Men passion og engagement kan ikke stå alene. Hvis ikke institutionen, med behørig hensynstagen til dens økonomiske muligheder, honorerer bestyrelsesmedlemmer i forhold til de faglige og ledelsesmæssige kompetencer, der er brug for, må den renoncere på kravene til kompetencerne og indstille sig på de medlemmer, den kan få. Det er resultatet mange steder. Det har som konsekvens, at omgivelserne, myndigheder (ejerne) og den daglige ledelse ikke stiller nok krav og forventninger til bestyrelsen. For meget kommer reelt til at køre uden om bestyrelsen. Man kan så sige, at bestyrelsen får som fortjent. Men det er en forkert spiral, man på denne måde sætter i gang.

Jeg vil opfordre til, at myndighederne får kikket sammenhængende på, hvilke principper, der bør gælde for aflønning af medlemmerne af offentlige bestyrelser. Resultatet af sådanne overvejelser bør ikke blot blive et skema, der sætter rammerne for, hvilke beløb der maksimalt må udbetales i vederlag. Det bør på baggrund af grundige analyser være nogle eksplicit beskrevne overvejelser om honorarets sammenhæng med hvilken positiv forskel bestyrelsesmedlemmerne forventes at gøre og dermed den indsats og de kvalifikationskrav, som bør være forbundet med udøvelse af hvervet. Der er brug for gennemtænkte strategier for vederlag til offentlige bestyrelser, og der er brug for større åbenhed og gennemskuelighed på området.