Der har været VL-døgn i Danmark, og igen i år havde man hentet en amerikaner ind til at fortælle danske erhvervsledere noget, som de udmærket vidste i forvejen. Gary Hamel, som bestemt er en kapacitet, fortalte om betydning af medarbejderinvolvering, værdibaseret ledelse, afbureaukratisering, ansvarlighed etc. Men det er jo ikke fremmedord i Danmark.
Allerede tilbage i 1980’erne dokumenterede hollænderen Gert Hofstede, at Danmark kulturelt adskiller sig fra de fleste andre lande ved i mindre grad at acceptere afstand mellem høj og lav i organisationer og ved generelt at have præferencer for mere feministiske ledelsesmetoder med vægt på demokrati, involvering mv.
Når jeg har deltaget i internationale lederkonferencer, har det også mange gange slået mig – og ja, især irriteret mig – at vi har skullet lytte til primært amerikanske ledelsesforskere, som har foredraget om behovet for at retænke ledelse i forhold til en situation, som er kendetegnet af dynamiske ændringer, og hvor værdierne skabes af medarbejderne. Ledelsesforskere, som med en utrolig selvsikker attitude argumenterer for at indføre organisations- og ledelsesformer, hvor hierarkierne rives ned og erstattes af netværk, medarbejderne motiveres til at bidrage med al deres viden og kreativitet, og hvor lederne ikke sidder som alvidende personer i toppen, men mere har en rolle som sociale arkitekter og meningsdannere. Det er muligvis hård kost for en amerikaner eller en tysker. Men jeg vil påstå, at for en dansker ligger den form for ledelsestænkning tæt på vores kulturelle særkende.
Men hvorfor er det så ikke danske ledelsesforsker, der dominerer på den internationale scene? Vi skal være i verdensklasse inden for design, arkitektur, film, sport, IT og i visse grene af den medicinske forskning. Men hvor er ambitionerne for den danske ledelsesforskning?
Professor Majken Schultz fremhæver i en Børsen-kronik, fredag den 12. februar 2010, at dansk ledelsestænkning på mange måde peger fremad, idet danske virksomheder er langt mindre hierarkiske end amerikanske. Men som hun siger: Vi skal alligevel have en amerikansk guru til at sætte spejlet op, så vi kan se os selv.
Det er simpelthen for slapt. Ledelsesforskningen i Danmark er for meget historiefortælling. Jeg har svært ved at få øje på kvalificeret dansk grundforskning inden for ledelse, som f.eks. har kunnet bidrage til at markere den danske ledelsesmodel i en international sammenhæng. Alene det at tale om grundforskning i ledelse, tror jeg, vil skue i mange ledelsesforskeres ører. Men det forhold, at samfundsvidenskabelig forskning pr. definition er i tæt interaktion med sit studieobjekt, er jo ikke ensbetydende med, at ledelsesforskningen kun skal halse efter empirien.
Jeg vil godt slå til lyd for, at vi får mere gang i grundforskningen inden for ledelse. For 20-30 år siden var der måske behov for at få forskerne ud af elfenbenstårnene. Men nu skal vi have dem tilbage til forskningen. I verdensklasse.
fredag den 19. februar 2010
mandag den 15. februar 2010
Bestyrelsesuddannelser - for mange eller blot de forkerte?
Dagbladet Børsen forsøger i en artikel, fredag den 12. februar 2010, at præsentere et overblik over udbudte bestyrelsesuddannelser. De har registreret 10 i alt, hvoraf de 4-5 af dem er sektor-specifikke, f.eks. en uddannelse dedikeret bestyrelsesmedlemmer i landbrugsejede virksomheder, som Pluss Leadership har udviklet i samarbejdet med Landbrugsrådets kompetenceudviklingscenter. Opgørelsen får Børsen til at karakterisere udbuddet som en ”jungle af bestyrelsesuddannelser”, og man konkluderer, at der er gået AOF-effekt i emnet, og at der er tale om spil af penge i udbuddet af bestyrelsesuddannelser.
Denne konklusion kan umiddelbart undre i betragtning af, at selvsamme avis, samt en række af de eksperter som er interviewet til artiklen, har tillagt uduelige og passive bestyrelser noget af et hovedansvar for den aktuelle økonomiske krise. Det undrer yderligere, når man anskuer det i sammenhæng med de anbefalinger om god selskabsledelse, som Dansk Komité for god Selskabsledelse sendte i høring i slutningen af 2009. Disse anbefalinger lægger i særlig grad op til øget fokus på bestyrelsessammensætning og kompetencer.
Vi har godt 35.000 aktieselskaber i Danmark, som vel tilsammen ledes af mellem 100-200.000 bestyrelsesmedlemmer. Hertil kommer andre selskabsformer, som har et ikke mindre behov for professionelle bestyrelser, og som ikke blot kan løse kompetence-udfordringen ved at skifte ud i bestyrelsen (det gør aktieselskaberne i øvrigt heller ikke i særlig udstrakt grad). Det kan drejer sig om de 4.500 andelsselskaber, som bl.a. repræsenterer nogle af de allerstørste danske virksomheder, og det gælder ca. 2.000 statslige selvejende institutioner, der årligt bestyrer ca. 45 mia. kr. af statens finanser. Hertil en række andre virksomhedsformer. Man kunne godt spørge sig selv, hvor stort den danske talentmasse i virkeligheden er i forhold til at besætte alle disse bestyrelsesposter ansvarsfuldt og kompetencemæssigt? Og igen undre sig over, at 10 udbudte uddannelser skal karakteriseres som en ”jungle” og spild af penge!
Men jeg er enig så langt, at man selvfølgelig skal være konkret kritisk over for de udbudte uddannelser. Der er ingen tvivl om, at med den fokus, der over de seneste ti år er opstået omkring bestyrelsesarbejdet, har nogle set et nyt interessant marked for mere eller mindre generelle lederkurser. Det gælder også for ledelsesforskere, som har set et nyt marked for deres budskaber om god ledelsesadfærd. Bl.a. Steen Hildebrandt og Anders Drejer adresserer mere og mere bestyrelsesniveauet i deres skriverier og udtalelse om krav til og forudsætninger for god ledelse. Uden at de i den forbindelse ændrer deres tilgang til ledelse. Problemet hermed, og med nogle af de udbudte kurser, er, at bestyrelsesarbejde er ét blandt flere redskaber til – ikke at udøve ledelse – men at styre ledelsen. Det er ikke det samme, som at der ikke foregår ledelsesprocesser i bestyrelseslokalet og i samspillet med direktionen. Men der er pokkers til forskel på, om du er sat i verden i en given position for at være udøvende leder, eller om du er sat ind for at sikre rammerne for dem, der skal lede!
Det er især på dette punkt, man skal se kritisk på de udbudte bestyrelseskurser. Er der i for stort omfang blot tale om generelle lederkurser, som sælges til bestyrelsesmedlemmer, og som i virkeligheden medvirker til at forplumre rolle- og ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og daglig ledelse? Eller har kursusudbyderen og underviserne et skarpt blik for, at når man i uddannelsen f.eks. beskæftiger sig med faglige emner som strategi, økonomirapportering, kommunikation mv. (for disse ting skal man selvfølgelig vide noget om som bestyrelsesmedlem) så er det med fokus på, hvordan bestyrelsen kan og skal involvere sig i disse temaer og med fokus på at kvalificere deltagerne til at håndtere de mange dilemmaer og udfordringer, der ligger knytter sig hertil. Det er arrogant at påstå, at der ikke er et behov for at adressere disse problemstillinger med kompetenceudviklingsaktiviteter, og at folk med ledelseserfaring bare pr. automatik mestrer disse.
Denne konklusion kan umiddelbart undre i betragtning af, at selvsamme avis, samt en række af de eksperter som er interviewet til artiklen, har tillagt uduelige og passive bestyrelser noget af et hovedansvar for den aktuelle økonomiske krise. Det undrer yderligere, når man anskuer det i sammenhæng med de anbefalinger om god selskabsledelse, som Dansk Komité for god Selskabsledelse sendte i høring i slutningen af 2009. Disse anbefalinger lægger i særlig grad op til øget fokus på bestyrelsessammensætning og kompetencer.
Vi har godt 35.000 aktieselskaber i Danmark, som vel tilsammen ledes af mellem 100-200.000 bestyrelsesmedlemmer. Hertil kommer andre selskabsformer, som har et ikke mindre behov for professionelle bestyrelser, og som ikke blot kan løse kompetence-udfordringen ved at skifte ud i bestyrelsen (det gør aktieselskaberne i øvrigt heller ikke i særlig udstrakt grad). Det kan drejer sig om de 4.500 andelsselskaber, som bl.a. repræsenterer nogle af de allerstørste danske virksomheder, og det gælder ca. 2.000 statslige selvejende institutioner, der årligt bestyrer ca. 45 mia. kr. af statens finanser. Hertil en række andre virksomhedsformer. Man kunne godt spørge sig selv, hvor stort den danske talentmasse i virkeligheden er i forhold til at besætte alle disse bestyrelsesposter ansvarsfuldt og kompetencemæssigt? Og igen undre sig over, at 10 udbudte uddannelser skal karakteriseres som en ”jungle” og spild af penge!
Men jeg er enig så langt, at man selvfølgelig skal være konkret kritisk over for de udbudte uddannelser. Der er ingen tvivl om, at med den fokus, der over de seneste ti år er opstået omkring bestyrelsesarbejdet, har nogle set et nyt interessant marked for mere eller mindre generelle lederkurser. Det gælder også for ledelsesforskere, som har set et nyt marked for deres budskaber om god ledelsesadfærd. Bl.a. Steen Hildebrandt og Anders Drejer adresserer mere og mere bestyrelsesniveauet i deres skriverier og udtalelse om krav til og forudsætninger for god ledelse. Uden at de i den forbindelse ændrer deres tilgang til ledelse. Problemet hermed, og med nogle af de udbudte kurser, er, at bestyrelsesarbejde er ét blandt flere redskaber til – ikke at udøve ledelse – men at styre ledelsen. Det er ikke det samme, som at der ikke foregår ledelsesprocesser i bestyrelseslokalet og i samspillet med direktionen. Men der er pokkers til forskel på, om du er sat i verden i en given position for at være udøvende leder, eller om du er sat ind for at sikre rammerne for dem, der skal lede!
Det er især på dette punkt, man skal se kritisk på de udbudte bestyrelseskurser. Er der i for stort omfang blot tale om generelle lederkurser, som sælges til bestyrelsesmedlemmer, og som i virkeligheden medvirker til at forplumre rolle- og ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og daglig ledelse? Eller har kursusudbyderen og underviserne et skarpt blik for, at når man i uddannelsen f.eks. beskæftiger sig med faglige emner som strategi, økonomirapportering, kommunikation mv. (for disse ting skal man selvfølgelig vide noget om som bestyrelsesmedlem) så er det med fokus på, hvordan bestyrelsen kan og skal involvere sig i disse temaer og med fokus på at kvalificere deltagerne til at håndtere de mange dilemmaer og udfordringer, der ligger knytter sig hertil. Det er arrogant at påstå, at der ikke er et behov for at adressere disse problemstillinger med kompetenceudviklingsaktiviteter, og at folk med ledelseserfaring bare pr. automatik mestrer disse.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
