fredag den 19. februar 2010

Har dansk ledelsesforskning nogen ambitioner?

Der har været VL-døgn i Danmark, og igen i år havde man hentet en amerikaner ind til at fortælle danske erhvervsledere noget, som de udmærket vidste i forvejen. Gary Hamel, som bestemt er en kapacitet, fortalte om betydning af medarbejderinvolvering, værdibaseret ledelse, afbureaukratisering, ansvarlighed etc. Men det er jo ikke fremmedord i Danmark.

Allerede tilbage i 1980’erne dokumenterede hollænderen Gert Hofstede, at Danmark kulturelt adskiller sig fra de fleste andre lande ved i mindre grad at acceptere afstand mellem høj og lav i organisationer og ved generelt at have præferencer for mere feministiske ledelsesmetoder med vægt på demokrati, involvering mv.

Når jeg har deltaget i internationale lederkonferencer, har det også mange gange slået mig – og ja, især irriteret mig – at vi har skullet lytte til primært amerikanske ledelsesforskere, som har foredraget om behovet for at retænke ledelse i forhold til en situation, som er kendetegnet af dynamiske ændringer, og hvor værdierne skabes af medarbejderne. Ledelsesforskere, som med en utrolig selvsikker attitude argumenterer for at indføre organisations- og ledelsesformer, hvor hierarkierne rives ned og erstattes af netværk, medarbejderne motiveres til at bidrage med al deres viden og kreativitet, og hvor lederne ikke sidder som alvidende personer i toppen, men mere har en rolle som sociale arkitekter og meningsdannere. Det er muligvis hård kost for en amerikaner eller en tysker. Men jeg vil påstå, at for en dansker ligger den form for ledelsestænkning tæt på vores kulturelle særkende.

Men hvorfor er det så ikke danske ledelsesforsker, der dominerer på den internationale scene? Vi skal være i verdensklasse inden for design, arkitektur, film, sport, IT og i visse grene af den medicinske forskning. Men hvor er ambitionerne for den danske ledelsesforskning?

Professor Majken Schultz fremhæver i en Børsen-kronik, fredag den 12. februar 2010, at dansk ledelsestænkning på mange måde peger fremad, idet danske virksomheder er langt mindre hierarkiske end amerikanske. Men som hun siger: Vi skal alligevel have en amerikansk guru til at sætte spejlet op, så vi kan se os selv.

Det er simpelthen for slapt. Ledelsesforskningen i Danmark er for meget historiefortælling. Jeg har svært ved at få øje på kvalificeret dansk grundforskning inden for ledelse, som f.eks. har kunnet bidrage til at markere den danske ledelsesmodel i en international sammenhæng. Alene det at tale om grundforskning i ledelse, tror jeg, vil skue i mange ledelsesforskeres ører. Men det forhold, at samfundsvidenskabelig forskning pr. definition er i tæt interaktion med sit studieobjekt, er jo ikke ensbetydende med, at ledelsesforskningen kun skal halse efter empirien.

Jeg vil godt slå til lyd for, at vi får mere gang i grundforskningen inden for ledelse. For 20-30 år siden var der måske behov for at få forskerne ud af elfenbenstårnene. Men nu skal vi have dem tilbage til forskningen. I verdensklasse.

2 kommentarer:

  1. Kunne ikke være mere enige, JUJ, men der er jo den der med janteloven. Det gøre det svært at fremhæve topledere of forskere og måske endnu sværere at få dem til at fremhæve deres eget arbejde. Forstår det ikke selv, selvfølgelig ;) Men tak for et godt indlæg. - Brian W

    SvarSlet
  2. Martin E. Jørgensen14. juni 2010 kl. 15.54

    Kære Jørgen Ulrik.
    Jeg er bare så enig med dig i dine synspunkter.
    Det er dejligt at du tager fat i det.
    Det er dog tankevækkende, at vi altid henter amerikanske eller andre guruer ind, for at fortælle os om en ledelsesfilosofi, som i den grad er funderet i DK og andre skandinaviske lande.
    Tak for et godt indlæg!
    Martin

    SvarSlet