Offentlige bestyrelser er et af samfundets vigtigste styringsinstrumenter

En del offentlige bestyrelser har været i gennem mediemaskinen det seneste års tid: Danmarks Radio, Københavns Universitet, Copenhagen Business School, DSB, Det Københavnske Teaterfællesskab m.fl. Vi har set DONG opgive børsnotering i sidste øjeblik. Statens ejerskab af fallitbanker skal undersøges. Osv.
Hvorfor er det så svært med offentligt ejerskab af virksomheder i Danmark? Er det overhovedet en gangbar model, at det offentlige udlægger driften af samfundsmæssige opgaver i institutioner med en decentral ledelse, hvor bestyrelsen har det overordnede strategiske og økonomiske ansvar?

Svaret er entydigt et JA. For der er ikke noget alternativ. Med den stigende kompleksitet i samfundet er den offentlige sektor nødt til at udlægge opgaver til driftsenheder, og styre disse via lovgivning, professionelle bestyrelser og hensigtsmæssige incitamentssystemer. Bureaukratiet magter simpelthen ikke effektivt nok at sikre opgaveløsninger, der følger med udviklingen og brugernes behov og forventninger. Vi er derfor nødt til at give driftsenheder frihedsgrader til at udvikle sig i takt med ”markedets” behov.

Det er da også en særdeles udbredt styringsform her i landet. Dagens Dagsorden, Tidsskrift for Offentlige Bestyrelser, har kortlagt, at vi i Danmark har over 3.500 institutioner og virksomheder, hvis drift og økonomi er baseret på overvejende offentligt tilskud, samtidig med at det ledelsesmæssige ansvar er placeret decentralt – hos en bestyrelse og en daglig ledelse. Det anslås, at mellem 20.000 og 30.000 mennesker tager del i det offentlige bestyrelsesarbejde. Her ser vi bort fra rene politiske bestyrelser som f.eks. kommunalbestyrelser samt bestyrelser for institutioner, som er en integreret del af den offentlige forvaltning (f.eks. forældrebestyrelser på folkeskolerne).

Finansministeriet har beregnet, at alene de ca. 2.000 institutioner i statsligt regi modtager i alt ca. 47 mia. kr. årligt i statsligt tilskud.

Offentlige bestyrelser er således et vigtigt styringsinstrument i den danske velfærdsmodel og i den offentlige sektors konkurrenceevne. De står i spidsen for mange forandringer. Det vil være uheldigt, hvis de omtalte problemsager får som konsekvens, at man f.eks. i stigende grad overgår til en anden styringsmodel, hvor de pågældende opgaver trækkes tilbage til de offentlige forvaltninger. Bureaukratiet vil som styringsmodel simpelthen ikke kunne levere de nødvendige forandringer hurtigt nok.

Men der er brug for at se på kvaliteten af det bestyrelsesarbejde, der leveres af offentlige ejede eller selvejende institutioner. Der har gennem det seneste årti været stor fokus på at udvikle og professionalisere bestyrelsesarbejdet i den private sektor. Det har foregået under begreber som Corporate Governance eller på dansk, god selskabsledelse. Det handler kort fortalt om rammerne for ledelsens virke, som sættes af ejer, bestyrelse, incitamenter og lovgivning. Det er altså ikke selve ledelsen, men rammerne omkring den, der er i fokus.

Der er alt for lidt opmærksomhed om, hvordan ejerskab, bestyrelse og incitamenter skal indrettes i de offentligt ejede virksomheder for at sikre optimal ledelse. Dette ikke mindst fordi udviklingen i den offentlige sektor ikke på samme måde kommer af sig selv som følge af markedskræfterne. Offentligt ejede virksomheder og selvejende institutioner befinder sig netop i mellemlandet mellem private virksomheder og den offentlige forvaltning. De har ikke den samme økonomiske og indholdsmæssige autonomi som den private virksomhed, men samtidig flere frihedsgrader end den offentlige forvaltning. Det gør den ledelsesmæssige udfordring ekstra stor, idet de skal agere i en virkelighed, hvor både den politiske dagsorden og markedet udstikker rammerne.

Som professor Steen Thomsen har argumenteret for i Dagens Dagsorden, marts 2011, kan vi ikke diskutere, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, og hvordan vi får gang i bæredygtig vækst uden samtidig at diskutere offentlig selskabsledelse. Der er mange spørgsmål at tage fat på: Skal offentlige ejere sidde i bestyrelserne? Hvordan sikres en vis, passende afstand mellem det offentlige som ejer og institutionen? Hvad er det for kompetencer, der er brug for i bestyrelserne? Hvordan kan man arbejde med kompetencer i udpegede bestyrelser? Hvordan skal offentlige bestyrelser aflønnes? Hvor langt bør man gå med resultatløn i offentlige virksomheder? Hvad er en passende kapitalstruktur i institutioner, der har fået økonomisk handlefrihed? Etc. Vi har brug for en tilbundsgående analyse af og debat om disse spørgsmål, så de fremtidige rammevilkår for selvejende institutioner og offentlige virksomhed i videst muligt omfang bliver faglige funderede. Og ikke fremkommer som hovsaløsninger som reaktion på aktuelle problemsager, der lige nu har mediernes bevågenhed.